Hilde Ingeborg Sandvold
GRÅTT

Et koreografisk værk om oplevelsen af stress, og hvordan den påvirker os mentalt og fysisk. Den manglende kontakt med kroppen. Følelsen af at miste sig selv og blive en passiv tilskuer til omverdenen. Fornemmelsen af at alt er gråt i gråt, og man er fanget i stresstilstandens apatiske, følelsesløse krop. Hvis arme er det egentlig, der vokser ud fra mine skuldre?

Publikum inviteres ind i et rum, hvor den dansende krop og musikken flettes sammen med en intens selv-iagttagelse af kødet – på en krop, der gradvis skal finde vejen tilbage til der, hvor der er sammenhængskraft.

”Engang krydsede jeg Atlanterhavet 4 gange på 10 dage. Jeg vågnede i en seng, uden at vide hvor jeg var, svimmel, med kvalme. Mine fødder var langt væk fra mit hoved, og mine indvolde svævede stadig over havet. Siden den slags begyndte at ske, med mig og dem rundt om mig, er jeg blevet optaget af et af vor tids mest almindelige problemer: Stress.”
– Koreograf Hilde Ingeborg Sandvold

www.hildeisandvold.com

Hilde Ingeborg Sandvold (NO/DK) har base i Danmark og er en essentiel del af den danske dansescene med hendes stærke sceniske kompromisløse udtryk og villighed til at dele sine kunstneriske idéer. Hilde Ingeborg Sandvold har skabt en række solo-værker og har turneret i ind- og udland. GRÅTT er Hildes første store egenproduktion. Forestillingen skabes i forlængelse af Hildes succesfulde solo “DANS, FOR SATAN”, som har givet hende international anerkendelse og været vist på 16 scener i 11 lande, valgt til den anerkendte europæiske platform Aerowaves og ICE HOT Nordic Danceplatform 2018. Hilde er uddannet ved Den Danske Scenekunstskole, København i 2013.

Kunstner

Hilde Ingeborg Sandvold

Titel

GRÅTT

Type

Forestilling

Dato

24.–25.11.2021

Varighed

1 time

Venue

Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København

Krediteringer

Koreograf og danser: Hilde Ingeborg Sandvold (NO/DK), Komponist: Bernt Isak Wærstad (NO), Danser: Niklas Valenti (SE/IT), Scenografi: KASPERSOPHIE (DK), Lysdesigner: Seth Rook Williams (UK), Dramaturg: Thomas Schaupp (DE), Fotograf: Christoffer Brekne (DK). Urpremiere: Borabora, Århus 21.-22. september 2021, Co-produceres af: Bora Bora, Århus og Dansehallerne, København. Residencies / DiG (NO), Theatre Sevelin 36 (CH), CSC (IT) og Studio303 (CA), GRÅTT er støttet af: Statens Kunstfond, Dansk Skuespillerforbund, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Bikubenfonden.

Føj til kalender

GRÅTT
Foto: Christoffer Brekne
GRÅTT teaser