Rachel Tess, Tim Matiakis
US US / US ELSE / ELSE US / ELSE ELSE

US US / US ELSE / ELSE US / ELSE ELSE er en immersiv samtids danseforestilling for to dansere og en musiker over fire timer samt en integreret installation, der kan opleves både før og efter forestillingen i AROS smukke lokaler i Aarhus. 

Værket er indkapslet af en kinæstetisk skulptur i form af en roterende scene og en neonlysskulptur, der skaber en interaktiv situation og inviterer kunstnere og publikum til at dele rummet. 

Forestillingen er skabt af et internationalt anerkendt kunstnerisk hold, bestående af koreografer og dansere Tim Matiakis og Rachel Tess, i samarbejde med musiker og komponist Ulrich Ruchlinski, og lysdesigner Jacob Bjerregaard 

Fra vores tilblivelse som mennesker er vores puls definerende for vores manifestation i verden. Det ufødte menneskes hjerteslag i livmoderen er 135 slag i minuttet. Dette er det samme antal BPM (beats per minute), som DJ’s bruger til at bringe et gulv fuld af dansende mennesker ind i en tilstand af eufori. Det at manifestere en kinæstetisk puls på egen krop har potentialet til at føre os ind i flere erfaringstilstande: Fra afslappet og tilfreds, som når du vugger en baby i søvn, til euforisk og transcendental, som når du bevæger dig til rytmen fra højttalerne til en fest. Vores kroppe bruger bevægelse til at generere oplevelser.  

Transformation gennem repetition er den vejledende koreografiske praksis der informerer alle værkets aspekter, fra dans, lyd, og rum, og til selve publikums relationen i form af kinæstetisk empati som koreografisk grundprincip for mødet mellem performer og publikum.  
 

Musikken vil blive skabt i samspil med koreografien og spillet live under forestillingen af Uli Ruchlinski. Ruchlinski vil eksperimentere med den cirkulære form og looping og invitere publikum til at opleve lyd uden for rammerne af et sædvanligt koncertformat. 

Us Us / Us Else / Else Us / Else Else er et værk af kontinuerlig foranderlighed og fremdrift, der producerer en følelse af decentralisering og opløsning af selvet og en sammensmeltning af performer og publikum. Kunstnerne guider publikum til oplevelsesmæssige og empatiske tilstande, gennem en fysisk puls, lydens transformative logik og den roterende og indkapslende fornemmelse af både den kinæstetiske skulptur og lysskulpturen.  

Du kan opleve installationen i AROS’ åbningstider. Der vil hver dag være en fire timers live-performance med to performere og en live musiker i installationen. Se tidspunkter herunder:


Wednesday October 11. from 16:00-20:00
Thursday October 12. from 16:00-20:00
Friday October 13. from 16:00-20:00
Saturday October 14. 12:00-16:00
Sunday October 15. 12:00-16:00

Det kræver entrébillet til AROS for at få adgang til installationen/forestillingen: aros.dk/da/besoeg/%C3%A5bningstider-og-priser/

Us Us / Us Else / Else Us / Else Else er udviklet gennem residencies på MARC (Milvus Artistic Research Center), Forsøgsstationen og Dansstationen og præsenteres og co-produceres af Dansehallerne, ARoS, Teater Momentum og Dansens Hus i Stockholm.

BIOGRAFIER RACHEL TESS Rachel Tess er en amerikansk koreograf og danser, der bor og arbejder i Sverige. Hun er leder af Milvus Artistic Research Center (MARC) i Knislinge. Hun modtog en BFA i 2004 fra The Juilliard School i New York, hvor hun modtog Princess Grace Award (2002), og fik overrakt Martha Hill Dance Award af fakultetet. Tess har været medlem af Les Grands Ballets Canadiens de Montréal, Göteborg Operaens Ballet og Cullberg balleten. Hun har en kandidatgrad i koreografi fra NPP-programmet på DOCH. Hun vandt og afsluttede et Princess Grace Foundation Works in Progress Residency på Baryshnikov Arts Center i New York City med sit igangværende projekt ‘Souvenir’, en mobil koreografisk arkitektur, i 2013. ‘Souvenir’ blev udstillet som en del af udstillingen ‘Dance Me’ på Wanås Konst i 2014. Hun har skabt værker for og med Corpus (DK), Norrdans (SE) og Skånes Dansteatern (SE). I 2019 modtog Tess den prestigefyldte Birgit Cullberg stipendiat for sit arbejde med MARC med følgende motivation: Rachel Tess arbejder konstant på at finde nye arenaer for dans som kunstform. Hun søger uden for de etablerede scener og møder i stedet publikum på uventede steder, hvor hun fungerer som katalysator, underviser og apostel for dansekunsten – ikke mindst i det skånske landskab. I Birgit Cullbergs sande ånd gør hun det komplekse tilgængeligt og forståeligt. Som danser arbejder Tess med koreograferne Peter Mills, Anna Pehrsson, Frédéric Gies og Benoit Lachambre. Som kurator for performance kunst på Wanås Konst har hun inviteret koreografer og dansere til at præsentere og skabe nye værker i skulpturparken mellem 2016 -2021, herunder blandt andre Dinis Machado, Xavier LeRoy, Scarlet Yu og Maria Hassabi. TIM MATIAKIS: Tim Matiakis er en danskbaseret, svensk/græsk, danser, koreograf og kunstnerisk leder, der har sine rødder i klassisk ballet. Tim begyndte at udforske koreografi i 2008 og har til dato skabt 18 værker til scene-, film- og galleri-/museumkontekst. Bemærkelsesværdige samarbejder inkluderer; Ben Frost, Christian Lollike, Maja Brix, Ulrik Martin Larsen, Mikkel Hess, Jacob Bjerregaard, Esther Lee Wilkinson, Staffan Valdemar Holm & Bente Lykke Møller. Hans værker har været opført på Det Kongelige Teater, Corpus, Sort/Hvid, Aarhus Teater, Bellevue Teater, HEART (Herning Museum of Contemporary Art), Det Classenske Bibliotek, Malmö Opera, Musikhuset København, D.A.P Festival (Pietresanta, Italien). Tim var kunstnerisk leder af Corpus, et koreografisk projekt og moderne dansekompagni, inden for Den Kongelige Ballets struktur mellem 2012- 2021. Corpus arbejdede medsamskabelse, eksperimenterende samarbejdspartnere, tværfaglige tilgange og formatering af kreationer, processer og sæsoner og arbejdede sammen med bl.a; Bobbi Jene, Kristin Ryg Helgebostad, Christian Lollike, Rachel Tess, Hilde I. Sandvold, Alexander Ekman, Tilman O’Donnell, Anne Teresa De Keersmaeker og Ioannis Mandafounis. I 2022 initierede og dannede Tim KINISI, som er et danse- og koreografisk projekt, der centrerer sig om kropsliggjort mening, kropsliggjort viden og kropsliggjort logik. Tim er desuden medlem af kunstkollektivet Motherboard, der består af komponist Signe Lykke, sopran, performer og komponist Katinka Fogh Vinderlev, filminstruktør Cille Hannibal og filminstruktør og fotograf Frigge Fri.

Kunstner

Rachel Tess, Tim Matiakis

Titel

US US / US ELSE / ELSE US / ELSE ELSE

Type

Forestilling

Dato

  • 11.10.2023, 16:00
  • 12.10.2023, 16:00
  • 13.10.2023, 16:00
  • 14.10.2023, 12:00
  • 15.10.2023, 12:00

Varighed

4 timer

Venue

AROS

Krediteringer

Koreografi og dans: Tim Matiakis og Rachel Tess. Musikalsk komposition og live-optræden: Ulrich Ruchlinski. Lysdesign: Jacob Bjerregaard Teknisk koordinator: Kasper Riisberg. Producent: Sofie Pedersen (Dansehallerne). Producent: Kajsa Rolfsson (KINISI). Pre-produktion: Peter William Larsen. Koncept: Tim Matiakis i samarbejde med det kunstneriske hold. Produktion: KINISI. Foto: Mathias Broe & Kim Bech Trailer: Mathias Broe

Føj til kalender

Trailler Us Us / Us Else / Else Us / Else Else

Tak til: Forsøgsstationen. MARC. Dansstationen.  Statens Kunstfond, Beckett-Fonden, William Demant Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Knud Højgaads Fond, Augustinus Fonden. Forestillingen præsenteres i tæt samarbejde med AROS.