Maxime Kroot
SKUM

I SKUM inviteres du ind på en scene fuld af skummadrasser sammen med to dansere og det øvrige publikum. I løbet af forestillingen bygger vi et landskab, der giver plads til fantasi, sanselighed og fællesskab. Ord, dans og musik skaber en stemning, der intensiverer oplevelsen af din egen krop og verden omkring dig.

Vi ligger i en bunke skum og taler om at ‘synke ned’. Hvad betyder det at synke ned? Vi kan synke ned i en madras, mærke kroppens vægt, overgive os, give slip, få jordforbindelse. Når vi tænker på det modsatte af at synke ned, forestiller vi os at være ovenpå, springe af, flyde op, hoppe, flyve.

I denne forestilling for børn fra 7 år og deres voksne udviskes grænserne mellem performere og publikum. Alle er på scenen og skaber et trygt fællesskab med lytten og nysgerrighed. Også grænserne mellem krop og materiale udviskes, når vi forestiller os vores krop som skum, der bliver omformet.

Danserne inviterer dig med blikke, ord og energiske bevægelser til fyrre minutters fordybelse og medskaben. Det op til dig selv, hvor meget du vil engagere dig.

Maxime Kroot er en hollandsk koreograf og dansekunstner med base i København. Hun har studeret dans og deltagelse på ArtEZ University of the Arts i Arnhem og på Den Danske Scenekunstskole i København. Kroots kunstneriske bevægelsespraksis udvikler sig omkring spørgsmålet: Hvad er forholdet til vores egen krop, kroppene omkring os og vores omgivelser? Hun arbejder ud fra en tværfaglig tilgang, hvor dans, musik og scenografi flettes sammen, og ud fra en deltagerorienteret tilgang, hvor grænserne mellem performer og publikum og mellem menneskekrop og materiel krop udviskes. Anna Lawaetz er en dansk artist, som arbejder inden for cirkus, dans og fysisk teater. Hendes kunstneriske interesse kredser om, hvordan forskellige discipliner kan kombineres, og hvordan kroppens bevægelser og objekter sammen kan fortælle historier. Rémy Gouffault er en fransk percussionist, komponist og producer. Efter at have studeret klassisk slagtøj og jazz har han bevæget sig tættere på improviseret og eksperimenterende musik og har i den senere tid hentet inspiration i Københavns punk-, støj- og elektroniske scene. Gouffalult er involveret i projekter som CATAPLASME, SWIMMING POOL og sit store akustiske ensemble CELLS. Forholdet mellem lyd og bevægelse interesserer ham i stigende grad og kommer tydeligt til udtryk i SKUM.

Få flere oplevelser for pengene – køb årskort til Dansehallerne. Læs mere

Kunstner

Maxime Kroot

Titel

SKUM

Type

Børn & Familie, Forestilling

Dato

13.–16.2.2025, 14:15

Varighed

1 time

Venue

Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27, 1799 København V

Krediteringer

Koreografi: Maxime Kroot; Performance: Maxime Kroot og Anna Lawaetz; Musik: Remy Gouffault i samarbejde med Elina Lawaetz og Elliot Fryman; Kunstnerisk sparring: Boaz Barkan; Fotos: Graham Adey.

Føj til kalender

Statens Kunstfond (da)
Augustinus Fonden (da)
William Demant Fonden

SKUM er en del af Dansehallernes KORAL Festival, som bliver til med støtte fra Statens Kunstfond, Augustinus Fonden og William Demant Fonden, og afholdes i samarbejde med Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.