MYKA, Ray Roa Alonso
Regnbuen

NB: Årskortholdere og professionelle medlemmer af Dansehallerne kan reservere billetter til Regnbuen til premieredagens forestillinger, men der er et begrænset antal til rådighed. Vi afsætter disse efter først-til-mølle-princippet. Er du ikke årskortholder eller medlem, kan du købe billet i Statens Museum for Kunsts billetsalg den dag, du vil opleve forestillingen.

Tag med på en odyssé gennem Regnbuens uendelige nuancer, ind i et univers fuld af kontraster og sanseindtryk. En farverig, dansende installation, der inviterer familier og alle fra 0-100 år til at opleve dans, design og lyd. Sammen udforsker vi for en kort stund håbet om mangfoldighed.

Fem fantastiske, dansende kostumer skabt af Henrik Vibskov og koreograferet af Ray Roa Alonso vil på magisk vis forvandle både krop og rum, i samspil med et lydlandskab af Cristian Vogel, som fylder rummet med elektronisk klang.

I Regnbuen forfølger vi håbet om en mangfoldig og farverig fremtid og stiller spørgsmålene: Eksisterer denne fremtid kun i vores fantasi? Hvordan er diversitet repræsenteret i vores samfund? Hvordan skaber vi en verden, hvor forskellighed kan blomstre?

Med et farverigt og queer udtryk giver Regnbuen udsyn til nye veje. Veje, hvor vi glimtvis kan se glæde og fryd, og hvor vi udfordrer den frygt og det had, som igen og igen sætter grænser for mangfoldighed. 

Publikum er velkomne til at gå til og fra værket og opleve Regnbuen i sit eget tempo. Man kan sidde, ligge og stå op undervejs.

My Grönholdt (hun/hende) er svensk koreograf, danser og performer med base i Danmark og uddannet på Den Danske Scenekunstskole i 2011. Grönholdt er kunstnerisk leder af og koreograf for MYKA, som producerer stærkt visuelle og æstetiske forestillinger, der folder samfundsaktuelle temaer ud med et magisk og poetisk greb og med håb for fremtiden. Ray Roa Alonso (han/ham) er freelance dansekunstner med rødder i Filippinerne, opvokset i England og nu bosat i København. Alonso har en bachelorgrad fra Northern School of Contemporary Dance og har efterfølgende videreuddannet sig ved London Contemporary Dance School og Den Danske Scenekunstskole.

Få flere oplevelser for pengene – køb årskort til Dansehallerne. Læs mere

Kunstner

MYKA, Ray Roa Alonso

Titel

Regnbuen

Type

Børn & Familie, Forestilling, Udstilling

Program

  • 2.1110:30Regnbuen
  • 2.1113:00Regnbuen
  • 2.1310:30Regnbuen
  • 2.1313:00Regnbuen
  • 2.1410:30Regnbuen
  • 2.1413:00Regnbuen
  • 2.1510:30Regnbuen
  • 2.1513:00Regnbuen
  • 2.1710:30Regnbuen
  • 2.1713:00Regnbuen
  • 2.1810:30Regnbuen
  • 2.1813:00Regnbuen
  • 2.1910:30Regnbuen
  • 2.1913:00Regnbuen

Varighed

1 time og 30 minutter

Venue

SMK – Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K

Krediteringer

Koncept: MYKA, My Grönholdt & Ray Roa Alonso, Koreograf: Ray Roa Alonso i samarbejde med det kunstneriske hold, Koreografiske konsulenter: My Grönholdt & Malik Nashad Sharpe, Dansere: My Marie Nilsson, Sophia Mage, Daniel Jeremiah Persson, Escarleth Pozo & Paolo de Venecia Gile, Komponist: Cristian Vogel, Kostumedesigner: Henrik Vibskov, Administration & rådgivning: Jens Christian Jensen, Producent MYKA: My Marie Nilsson og Sofia Wickmann, Regnbuen er co-produceret af Dansehallerne ved producent Ulla Gad. Øvrige samarbejdspartnere: Statens Museum for Kunst, Betty Nansen Teatret; Holstebro Dansekompagni.

Føj til kalender