YEM + LAB

Dette gratis tilbud gælder for institutioner i København og den samme institution skal kunne vise forestillingen YEM to gange på samme dag – kl. 9.30-10.15 og kl. 10.45-11.30 og derefter foregår laboratoriet ude på stuerne fra kl. 13.00-14.00. Forestillingen vises for max 15 børn ad gangen i aldersgrupen 21/2-6 år – 30 børn i alt.

BESTIL FORESTILLING HER

YEM + LAB
Tag med på en rejse! Hvad sker der, når danseren åbner sin magiske kuffert? Og når musikeren spiller på sine finurlige instrumenter?  

Med ‘YEM + LAB’ flytter en danser og en musiker ind hos jer i institutionen en hel dag med alle deres kufferter. Sammen skaber vi en dag fyldt med danse- og musikaktiviteter. Vi inviterer jer ind i vores kuffertunivers, og vi rejser i forskellige lydlandskaber, når vi skaber musik med vores bevægelser – og sætter bevægelse på tanker, følelser og indre billeder. 

Først skal I opleve forestillingen YEM og derefter kommer vi på besøg på jeres stuer og opbygger fantasifulde rum med kufferterne og sætter lege i gang. Når vi drager videre til næste stue, fortsætter legen med kufferterne.  

Der er tre forskellige laboratorier: bjerget, byen og floden.   

På én dag kan to grupper børn opleve den interaktive forestilling. Ønsker man at én gruppe børn oplever både forestilling og laboratorie, kan dette også lade sig gøre.  Det nærmere program for dagen aftales direkte mellem kunstnerne og institutionen forud for besøget.

Mette Møller Overgaard (DK), dansekunstner, fokuserer sin koreografiske praksis i projekter, hvor deltagernes fysiske, sociale og kreative oplevelser er centrale. Hun arbejder i krydsfeltet mellem forskellige kunstarter og ofte stedsspecifikt og har stor erfaring med undervisning og projekter for de yngste. David Navndrup Black (DK/UK), lydkunstner, centrerer arbejdet omkring bevægelse og teknologi. Han samarbejder med andre faggrupper på projekter, der giver nye sensoriske oplevelser af kendte steder og anvender percussion og teknologi til at skabe forskellige lydoplevelser for og med børnene.

Titel

YEM + LAB

Alder

2½-6 år

Praktisk info

Lokale: Forestillingerne afvikles i et ryddet, rent og opvarmet rum, som egner sig til bevægelse. Rummet skal være min. 5x7 meter / 6x6 meter og må ikke være et gennemgangsrum. Det skal være opvarmet til 20 grader. Danselaboratoriet foregår på stuerne.

Antal: Pr. forestilling max. 15 børn og min. to voksne, der deltager aktivt. De samme voksne under hele forestillingen.
I får besøg af en danser og en musiker.

Påklædning: Hav tøj på, som I kan bevæge jer i.

Varighed: Kunstnerne kommer på besøg i institutionen en hel dag i tidsrummet ca. 9-14, hvor de laver to forestillinger og et laboratorie. Kunstnerne kontakter institutionen på forhånd og aftaler det nærmere program for dagen.

Type

KORA København

Varighed

5 timer

Krediteringer

Koreografi og dans: Mette Møller Overgaard, Komponist og musik: Dave Navndrup Black, Foto: Emilie Søgaard

Nordea-fonden (da)
Statens Kunstfond (da)