Alexander Montgomery-Andersen
Instinkt & Luftstrømme

Du kan forvente at møde en varm og sjov atmosfære, hvor vi sammen vil udforske bevægelser og fysikalitet. Vi flyver højt og bevæger os lavt med bevægelser, der inkorporerer gulvarbejde og akrobatik inspireret af natur og dyr og har et vist fokus på eksplosivitet – nemlig hvordan man opbygger og kontrollerer den, og hvordan man slipper den løs. Jeg håber, at du i disse klasser vil få opbygget styrke ved at presse din fysiske krop, og derudover arbejder vi med bevidsthed og kontrol gennem en udforskning af, hvor kontrollen slutter og instinktet måske tager over. Vi arbejder også med en blødere vinkel, hvor vejrtrækningen og bevidstheden om den er de primære fokuspunkter. Sammen vil vi udforske vores kroppes grænser og undersøge, hvilken æstetik der ligger her. Jeg håber på at dele og udforske alt det, jeg brænder for, sammen med dig.  

Klasserne afholdes på Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27 DK-1799 København V.

I Dansehallerne er der niveaufri adgang til alle etager ved benyttelse af husets elevator. Kønsneutralt toilet og omklædningsrum findes i stueetagen.


Vi beder dig venligst møde op 15 minutter før timen, så der er tid til at tjekke ind med din QR-kode i Foyeren på billetten.

Alle medlemmer kan deltage i Dansehallernes træningsaktiviteter – et årsprogram med cirka 5 dages træning om ugen og nu også workshops hver anden uge. Dette er for alle professionelle medlemmer uanset baggrund i danseundervisning, og det er også muligt at deltage i en drop-in klasse.

Internationale gæster kan også deltage i træning gratis i op til 1 måned. Har du kommentarer eller gode tips til træningsprogrammet, kan du altid sende en e-mail til kuratorerne; trainingcurator@dansehallerne.dk

Alexander Montgomery-Andersen er arktisk dansekunstner fra den grønlandske diaspora. Alexander har arbejdet med AVIAJA Dance, Bobbi Lo Produktion, Marie Topp, og Nodapako af Antero Hein. I de seneste år har Alexanders eget arbejde fokuseret på udforskningen af identitet og på, hvordan vi vælger at definere os selv i forhold til vores omgivelser. I det kropslige har hans fokus ligget på kroppens fysiske begrænsninger, og han undersøger de måder, hvorpå begrænsningerne kan korrelere med det æstetiske og vække følelser hos et publikum.  

Køb medlemskab →

Kunstner

Alexander Montgomery-Andersen

Titel

Instinkt & Luftstrømme

Type

Træning

Dato

12.–16.1.2026, 10:00

Varighed

1 time og 30 minutter

Venue

Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27, 1799 København V

Krediteringer

Credit Lars Aalgaard

Føj til kalender