Daniel Sarr
Samtidsjazz

Daniels samtidsjazzundervisning i Sustainable Dance Training fokuserer på teknik, musikalitet og groove og indeholder elementer, som Daniel tager med fra sin forskning i jazzdansens historie og oprindelse. Undervisningstimerne begynder med en grundig opvarmning, der indeholder releaseteknik, isolationsøvelser, rytme- og tekniktræning. Han laver også koreografi med et mix af moderne dans og jazz tilsat en antydning af hiphop-elementer, hvor han også vil kunne indarbejde specifikke bevægelseselementer fra sin kunstneriske forskning og fortælle, hvor de stammer fra. Daniels undervisning binder på den måde moderne jazzdans sammen med elementer fra jazzdansens historiske afrikanske oprindelse og peger på dynamikken og tidsafstanden mellem dem.

Daniels hold oprettes i et tæt samarbejde med PRODA, Tanssille ry, og Danscentrum Stockholm.

Disse klasser er på KU.BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg i studio Zen 1.

Hvordan komme seg dit?
Zen 1 ligger i tredje etasje, vennligst bruk baktrappen for å få tilgang til studioet. Gå inn via hovedinngangen i første etasje, fortsett rett frem mot garderobene ved siden av klatreområdet i første etasje, åpne døren ytterst og gå opp trappene til du kommer til tredje etasje. Zen 1 er gjennom døren på høyre side.

Tilgængelighed kræver lidt ekstra forberedelse. Hallerne er indrettet til kørestolsbrugere. Det er muligt at benytte elevator til adgang op til 3. sal. Ønsker du at benytte denne, bedes du give os besked på forhånd, da studion du skal igennem via liften nogle gange er booket. Vi ber deg gjerne møte opp 15 minutter før timen, så det er tid for “selv innsjekk” med din QR-kode på billetten:)

Det er kun som medlem, du kan deltage i Dansehallernes træningsaktiviteter – et helårligt program med cirka fem træningsdage om ugen. Internationale gæster kan deltage gratis i træningen i op til 1 måned.

I løbet af efteråret uge 39 og 40 i 2023/ uge 8 og 9 i 2024 vil projektet Nordic Sustainable Dance Training (SDT) blive gennemført med den hensigt at dele ressourcer og udvide de kuraterede kunstneres nordiske fodaftryk med sigte på videndeling og bygge bro til et stærkere Nordisk felt.

SDT udvider organisationens kuratering, gennem en bred vifte af samarbejdspartnere og dansekurser, artikler og foredrag. SDT er initieret af Dansehallerne, i samarbejde med Danscentrum, PRODA og Tanssille ry. Disse institutioner tilbyder undervisning til professionelle dansere.

Daniel begyndte sine studier ved Kunsthøgskolen i Oslo som sekstenårig og afsluttede i 2012 med en bachelor i jazz. Han har specialiseret sig i hiphop og jazz, men har uddannelse i og erfaring fra flere andre stilarter.

I 2011 repræsenterede Daniel Norge i en dansekonkurrence, ”Eurovision Young Dancers”, der blev vist på TV. Han konkurrerede med 9 andre lande og vandt førstepris. Han var også norsk semifinalist i ”So You Think You Can Dance Scandivania” i 2008.

Daniel har bred erfaring fra forskellige danse- og teaterproduktioner og fra det kommercielle område. Han har arbejdet sammen med kompagnier / koreografer som Oslo Danse Ensemble, Jo Strømgren, Fredrik Benke Rydman, Ingri Fiksdal, Nordic Black Theatre, Nagelhus Schia Prod. & Nakul Dev Mahajan. Desuden deltager han i forskellige TV-produktioner som danser og koreograf. Han har arbejdet sammen med kunstnere som A.R. Rahman, Madcon, Loreen, Julie Bergan & Ash Embla.

I sit kunstneriske arbejde undersøger Daniel jazzdansens oprindelse: hvor jazzdans kommer fra og hvordan den så ud på de tidligste trin. For eksempel viser bevægelser som vi i dag beskriver som ”jazzhands” sig at stamme fra gamle afrikanske danseceremonier. Breakdance, som siges at være opfundet og udviklet i South Bronx i New York i 70’erne og 80’erne, er for nylig blevet identificeret på videoer fra gamle dokumentaroptagelser fra Nigeria i 1959, hvor de udfører det, vi i dag kalder breaking. At den er resultatet af vores forfædres udtryksformer, der er blevet videregivet og påvirket af forskellige miljøer og politiske klimaer i tidens løb, finder Daniel spændende og mener, at det bør udforskes yderligere. Det kunstneriske udtryk for vore dages jazzdans er i dag blevet endnu mere eurocentrisk, og Daniels nysgerrighed er simultant hermed gået i den modsatte retning for at lede efter jazzens afrikanske oprindelse.

Køb medlemskab →

Kunstner

Daniel Sarr

Titel

Samtidsjazz

Type

Træning

Dato

2.–6.10.2023, 10:00

Varighed

1 time og 30 minutter

Venue

Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg

Krediteringer

Photo: Jan Erik Fillan

Føj til kalender

PRODA