Lucas Kruse Kristiansen
Floor Frames

Floor frames er en fysisk dansepraksis, hvor vi kommer til at arbejde ekstremt fysisk med gulvbevægelseselementer gennem moderne dans. Vi arbejder med både de basale bevægelser på gulvet og med akrobatiske elementer. Undervisningen er bygget op omkring improvisationselementer og omkring både arbejde på gulvet og oppe fra gulvet.
Floor frames er en praksis, hvor vi ”indrammer” gulvet med vores krop.
Vi forestiller os gulvet som et maleri, og vi bruger kroppen som kunstner. Vi øver os i at forstå, hvordan vi skal bruge kroppen på gulvet og i bevægelse gennem flow, styrke, fleksibilitet og bevægelsesfraser.
Du kommer til at arbejde med at finde en ny bevægelsesmåde i relation til og på gulvet.
Gennem guidede øvelser og fraser bliver du i stand til at udfordre dig selv med høj fysisk aktivitet, bevægelsesforståelse, nyt flow og nye forståelser.

Det er kun som medlem, du kan deltage i Dansehallernes træningsaktiviteter – et helårligt program med cirka fem træningsdage om ugen. Internationale gæster kan deltage gratis i træningen i op til 1 måned.

Lucas Kruse Kristiansen er uddannet i moderne dans fra CDSH – Contemporary Dance School Hamburg i 2019. Siden har Lucas arbejdet med kompagnier som Hamburg Dance Company og har udviklet et danseprojekt ved navn ”dancingbeasts”, der har optrådt internationalt i Tyskland, Danmark og Indien. Nu har Lucas base i Aarhus og arbejder i Bangalore i Indien, hvor han underviser på Attakkalari Centre of Movement Arts and Choreograph i deres videreuddannelsesprogram. I 2018 begyndte Lucas sin research i undervisningsmetoden ”floor frames”, som han har undervist i internationalt i Mexico, Indien, Tyskland og Danmark. Den indeholder metoder til at indramme gulvet gennem bevægelser og er influeret af hans koreografiske arbejder, både med dancingbeasts og individuelt.

Kunstner

Lucas Kruse Kristiansen

Titel

Floor Frames

Type

Træning

Dato

13.–17.3.2023, 10:00

Varighed

1 time og 30 minutter

Venue

Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg

Krediteringer

Photo credits: Camilla Trine Jensen

Føj til kalender