thecarrierbag festival er tredje udgave af en festival for dans og koreografi, der har fokus på, hvordan vi samles omkring værker.

Det er en kontinuerlig kunstnerisk undersøgelse mellem Emilia Gasiorek og Karis Zidore, materialiseret som rumlige og atmosfæriske scener – det er forestilling i sig selv. Med en begyndelse og en slutning. En intervention, en scenografi, en dramaturgs tale, et værk, et til værk, og en scene iscenesat i midten af et stort, lyst og luftigt rum.

Alle disse dele af forestillingen, kaldet thecarrierbag festival, er valgt gennem de to kuratores kroppe. Værkerne blev kurateret, fordi de fremkaldte affektive responser. Det startede med et kriller, krøb gennem deres kroppe, og endte i noget af et humør.

thecarrierbag festival er en to-dages festival på Fabrikken for Kunst og Design, med fire koreografiske værker, tre interventioner, to middage, et DJ-set og alt indimellem.

Programmet for den 23. og 24. juni bliver drypvis annonceret her.

PROGRAM 23. JUNI

kl. 18 / Grand drape pull / Intervention af Emilia Gasiorek og Karis Zidore

I Grand drape pull trækkes gardinerne i metaforisk forstand fra, for at afsløre forestillingen kaldet thecarrierbag festival. I denne performative intervention vil Emilia Gasiorek og Karis Zidore åbne festivalen med en velkomsttale. Gardinerne vil løftes, lamperne tændes, og festivalen begynde!

Emilia Gasiorek og Karis Zidore er de kunstneriske ledere og kuratorer af thecarrierbag festival, og har arbejdet sammen som kuratorisk duo siden 2015. De er interesserede i det, der er omkring og imellem, med afsæt i festivalen som format. Deres duo-praksis eksisterer som en beholder ved siden af, og omkring, deres individuelle koreografiske praksisser. De er begge en del af det kollektivt drevne spillested og gruppe Danseatelier i København.

Interventioner er små performative aktioner, øjeblikke eller events, der finder sted mellem aftnernes forestillinger. Interventionerne skabes af: Emilia Gasiorek og Karis Zidore, Danseatelier / Olivia Riviere and Nanna Stigsdatter, Storm Møller Madsen og Barbora Vilkaitytė.

kl. 19 / Dirgy Dancing / Forestilling af Lisen Ellard

Dirgy Dancing er en samling sorgfulde danse af og med lokale dansere fra forskellige steder. Danse, der er dedikeret til mennesker, minder, tider og steder, som en måde at sanse det unævnelige ved det tabte. I fællesskab ser vi tilbage på, hvad der har været for at kunne se i øjnene, hvad der kommer efter, og at der kommer et efter. Sorgfuld dans skaber rum til at være i nærvær og omsorg for det, der har været og ikke længere er.

Lisen Ellard arbejder med tre lokale dansere til Dirgy Dancing og til thecarrierbag festival er det Johanna Chemnitz, Julienne Doko og Khamlane Halsackda.

Lisen Ellard og instruktør Mattias Lech har samarbejdet i flere år omkring temaer om døden og dens ritualer, hvilket har resulteret i forestillingerne Begravelse og DØD. Med danseantologien Dirgy Dancing fortsætter Lisen Ellard denne undersøgelse af tab og forholdet mellem sorg, hukommelse og bevægelse.

kl. 21 / the incense of assembly / Intervention af Olivia Riviere og Nanna Stigsdatter / Danseatelier

Light my fire through the longest night
Tread into your step, feel the heat of the moment
Picture this **
Inhale the scent of the assembly

kl. 21:30 / It Doesn’t Look Like Anything To Me / Forestilling af Jules Fischer & Josefine Opsahl

“It Doesn’t Look Like Anything To Me” er et samarbejdsværk skabt af komponist Josefine Opsahl og billeddunstner Jules Fischer. Titlen refererer til sci-fi-serien Westworld, hvor værterne (robotter) bruger sætningen: “It Doesn’t Look Like Anything To Me” som et fail-svar i møder, der gør de stiller spørgsmålstegn ved deres egen virkelighed. Koreografisk er forestillingen begyndelsen på en større undersøgelse af maskulinitet og patriarkat. Bevægelsesmaterialet søger efter sårbarhed, blødhed og kollektivitet i materiale fra sport, film, folkedans. Musikken er en elegant forhandling mellem en levende cello og elektroniske loops, der konstruerer et filmisk og episk lydbillede. Sammensætningen lader os mærke den organiske og følelsemæssige krop gnider sig mod de strenge, minimalistiske loops. Forestillingen leger med ambivalens og svær tilgængelighed som en flugt fra det binære, der samtidig stiller spørgsmål ved hegemoni som den naturlige karakteristiska.

Jules Fischer er billedkunstner og koreograf. Deres praksis er centreret omkring storstilede forestillinger og skabelse fordybende oplevelser gennem forskellige medier, et væld af perspektiver, sanser og kroppe. Grundlæggende følelser som kærlighed, ensomhed, og sorg, er ofte centralt for Jules, men altid et ambivalent og queer persepktiv.

Josefine Opsahl er komponist og kunstner. Josefines baggrund i klassisk musik forlænges ind i nutidige medier og udtryk, Josefines værker udfolder sig i krydsfeltet mellem tradition og fornyelse, det analoge og det syntetiske. Med en vægt på taktilitet, bevægelse og virtuositet, skubber hun til grænser for, hvad genrer og kunstneriske udtryk kan med fokusering på fornyelse af større formater som opera, ballet og symfoni lydverdener.

kl. 22:30 / Peony – a singing bar / Intervention af Barbora Vilkaitytė

Peony (Pinavija) samler romantik, religion, længsel og drømme. Det er et minde fra begyndelsen af ​​2000, hvor vi lyttede til CocoRosie, Antony and the Johnsons, havde venner over og rejste til Berlin og Paris… Alt var langt væk, men alligevel muligt. Et øjeblik som en mælkebøtte, gul og fuld af lykke, næste øjeblik som frø i luften, der spreder nyt liv.

Barbora Vilkaitytė er danser, koreograf og performancekunstner med base mellem Stockholm og Vilnius. Skaber syn – specifikt bibringer hun ny østeuropæisk identitet, hybrid performativitet, feminisme, personligt arkiv og nutidens forbrugerisme ud fra det ældgamle, `ekspressionistiske´ og det emotinelle perspektiv.

PROGRAM 24. JUNI  

KL. 18:00 / Dørene Åbner  

KL 19:00 / Pattern Recognition / Forestilling af Angela Goh  
Pattern Recognition er et nyt værk af Angela Goh, der bringer mundens gestikulation fra hendes tidligere værker endnu tættere på, specifikt Desert Body Creep (2016), Body Loss (2017), Uncanny Valley Girl (2018), og Sky Blue Mythic (2021). ⁠ 
På tværs af disse værker har munden repræsenteret en mystisk passage mellem indersiden og ydersiden af kroppen. Munden tolkes både som kød, tomhed og som en overskredet tærskel. En alien-lignende tunge undslipper, en stemme bryder ud og suges tilbage, væske indtages eller siver ud, hænder rækker kun ind for at genopstå som endnu et billede af en mund. ⁠ 
Ved at gå tilbage og samle disse bevægelser fremhæver Patteren Recognition en udvikling af form, der udvider og sammenvikler flere værker ind i nye territorier og baner dannet af processer med gentagelse og afvigelse. ⁠ 
Pattern Recognition er oprindeligt skabt som en udstilling med forestillinger på Fine Arts, Sydney i maj 2023.⁠ 
 
Angela Goh er danser og koreograf. Hendes værker er blevet vist på Operahuset i Sydney, the Art Gallery i New South Wales, the National Gallery i Victoria, the Museum of Contemporary Art i Sydney, Performance Space i New York, Auto Italia, Baltic Circle, Shedhalle, og Taipei Performing Arts Center. Goh lever og arbejder til daglig i Sydney. 
 
KL 20:30 / carry gather assemble fold / Intervention af Storm Møller Madsen 
hvordan bærer vi hvordan samler vi os hvordan samler vi os gennem steder med ømhed og ansvarlighed hvordan folder vi os sammen og fra hinanden hvem er det vi og det jeg der bærer, samler, folder … sammen 
Storm Møller Madsen er queer, non-binær performanceforsker, dramaturg og kurator. De er Ph.D. – stipendiat ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Deres Ph.D projekt fokuserer på performancekunst af transkønnede kunstnere. I både deres akademiske, dramaturgiske og kuratoriske arbejde, lægger de stor vægt på kritisk refleksion, politisk bevidsthed og fremadtænkende metoder.   
 
KL 21:00 / Masterpiece / Forestilling af Luisa Fernanda Alfonso 
 
Igennem hendes fascinationer og frustrationer, personificerer og vender Luisa Fernanda Alfonso arketyperne danseren og mariachi – karakteriseret ved at være hyper-dramatiske, hyper-dydige, og hyper-kønnede. Masterpiece udforsker både det overskydende i nostalgiens tumult og i de latinamerikanske associationer, i en kapring af dansen fra dens legitimitet, eftermæle og traditioner.  
Hvordan kan vi skabe betingelser for, at disse arketyper kan eksistere hos os i dag? Hvordan finder man glæde i rum hvor vi ikke længere ved, hvordan vi skal placere os? Hvad resonerer gennem vores samtidige fascination og irritation?   
I samarbejde med komponist Peter Rubem og en overflod af højtalere, beskæftiger Masterpiece sig med poetikken i at bygge, opbygge, gentage, modulere, afbryde og opgive danse og sange, der forsøger at eksistere inden for konsonans og dissonans.  
 
Luisa Fernanda Alfonso (Colombia, 1995) studerede Limón teknik i New York, B.A. i Dans på Folkwang Universitet i Essen og M.A. SODA ved HZT i Berlin. Hendes værk Masterpiece har været en del af Les Urbaines Festival, TanzNRW Festiva, 200-årsdagen for Kunstverein München og var åbningsforestillingen for Düsseldorf Düsterboys.  
 
KL 22:30 / LOVERS REVENGE / Koncert med Heva Vaupel og Camilla Lind. 
LOVERS REVENGE er et show af duoen bestående af Heva Vaupel og Camilla Lind. Som partnere søger de efter et sted, der ligger imellem deres individuelle arbejdsområder: musik og lyddesign, dans og koreografi. I et format der baserer sig på koncerten, leder de via 15 kortere sange efter et rum for perfomativ udforskning, der følelsesmæssigt spænder vidt mellem energisk nydelse til mere intim form for sårbarhed. I dette rum bliver der vævet en nærmest genre dysforisk oplevelse, med sange som dramaturgi. Her bliver publikum ført igennem flere døre der lukker op for både det meget producerede til det mere rå og skitse baseret materiale. Alt dette gjort med stilistisk reference til den ”præsenteret som lesbiske” pop duo T.a.T.u og musikalske referencer til både metal, trance og pop rock. Vaupel og Lind stræber efter at skubbe grænserne for formaterne de befinder sig i og til forholdet mellem kunst og liv.  
Camilla Lind (f. 1989), arbejder som tværfaglig kunstner I København, Danmark. Hun arbejder med performance, maleri, skulptur, musik og styling. Da hun er uddannet som danser og koreograf er kroppen en vedvarende indgangsvinkel for hendes arbejde. Med referencer til mytologi, popkultur og subkultur undersøger hendes arbejde perfomativitet, ikke som en metode for produktion, men som en metode for transformation. Gennem både fantasi, sorg og glæde foreslår hun scenen som et sted for kollektiv sårbarhed. Hun søger at skubbe til narrativerne omkring produktionen a kroppen, og de omkringliggende tabuer der opstår herved. Mellem psykisk sårbarhed, til seksualitet og køn, alt med et energisk og humoristisk twist.   
Heva Vaupel (f. 1994) er komponist og lyddesigner bosat I København, Danmark. Hun er tilknyttet det lokale label Janushoved, hvor hun har udgivet flere albums under forskellige kunsntnernavne og I en bred række genrer siden 2015. I en live setting søger Heva ofte efter en perfomativitet der udforder typiske måder at spille både improviseret og komponeret elektronisk musik. 
 
 
KL 23:00 / DJ  

Dette års udgave af thecarrierbag festival er designet af Anna Moderato. 
Curbside Gathering er en skulpturel scenografi for periferien, for de handlinger og begivenheder, der sker off stage og ind imellem akterne. Det er en aktiv kulisse, formet af teksturer fra bybilledet og elementer fra hjemmets interiør, hvor rygge kan hvile sig opad, samtaler påbegyndes og narrativer udspille sig. 
  
Anna Moderato (f. 1984 SE) er billedkunstner, og arbejder primært med skulptur og opsætninger af rumlige narrativer og site specific interventioner, der siver ud fra udstillingsrummet og ind i hverdagens rum. 

Online program hY1NTUr
 

KONTEKST
thecarrierbag festival er et projekt initieret af Emilia Gasiorek og Karis Zidore, men er skabt og realiseret i samarbejde med Sandra Liaklev Andersen i 2017, og Stine Frandsen i 2019. De forrige udgaver af festivalen har fundet sted i Danseatelier. Festivalen har, på den måde, været støttet og indrammet af Danseatelier hele vejen. Festivalens koncept er vokset ud af Danseateliers ‘væv’ – den kontinuerlige nysgerrighed på det, der holder omkring en kunstnerisk praksis. I Danseateliers kontekst er det det fysiske rum, gruppen og den organisatoriske struktur, der er i fokus, hvor der med thecarrierbag festival specifikt zoomes ind på det, der holder omkring værker.

Online program her

KURATOR BIO

Emilia Gasiorek og Karis Zidore har arbejdet sammen som kuratorisk duo siden 2015. De er interesserede i det, der er omkring og imellem, med afsæt i festivalen som format. Deres duo-praksis eksisterer som en beholder ved siden af, og omkring, deres individuelle koreografiske praksisser. 

Deres kuratoriske praksis tager form gennem ideer om hhv. kuratering som selektion og kuratering som situationsskabende. Dermed anskuer de kuratering, både som en udvælgelses- og sorteringsproces, men også som noget, der muliggør og skaber møder, giver form til tilstande, bygger scenarier og inviterer til måder at være sammen på. Fællesnævneren for alle lag af deres praksis er, at de drages mod det affektive – om det er værker, der får små følelser til at krible frem, eller værker, der omslutter med totale tilstande af affekt, eller om det er gennem arbejdet med, at placere disse følelser og tilstande, og forstå, hvad de gør, for lige akkurat de to kuratorers kroppe. Ud fra overbevisningen om, at organisatoriske og kuratoriske rammer aldrig er neutrale, arbejder de med at synliggøre og aktivt forholde sig til samtlige lag, der er i spil, i skabelsen af en festival. 

De er begge en del af Danseatelier, et kollektiv og fysisk sted i København. www.danseatelier.dk