Dansehallerne
Fejring af Kedelhuset x Sommerafslutning

Den 7. april er en skelsættende dato for Dansehallerne, da aftalerne omkring Kedelhuset endelig blev en realitet. Dansehallerne får igen sit eget venue, og Kedelhuset bliver centrum for fremtidige udfoldelser af dans og koreografi til gavn og glæde for folk i København og hele Danmark. Lad os fejre det!

Den 15. juni inviterer vi alle jer, vores kollegaer i branchen, til socialt samvær og et nærmere kig på Kedelhuset.

Vi starter med at præsentere fremtidsplanerne for Kedelhuset, herunder de arkitektoniske perspektiver, ombygningsprocessen og den fremtidige betydning af dette hus for publikum såvel som professionelle.

Efter præsentationen inviterer vi alle til en rundvisning i Kedelhuset for at se nærmere på det industrihistoriske monument. Kedelhusets oprindelige markante ydre er bevaret i sin helhed, og i den indre kerne genopføres den rå, mægtige hal med respekt for de bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter.

Vi runder aftenen af i den nærmeste park med lidt let mad og drikkevarer, inden vi sender hinanden afsted på ferie. Vi glæder os til at se jer!

NB: Deadline for tilmelding er 10. juni kl. 23.59.

Program

  • 17.00: Dørene åbnes på Ny Carlsberg Vej 140
  • 17:15 Præsentation ved
    • Danjel Andersson / Direktør og kunstnerisk leder i Dansehallerne.
    • Nikolaj Rahbek Ernst / Partner i Mikkelsen Arkitekter.
    • Michael Mikuta / Bygherrerådgiver i ombygningen af Kedelhuset.
  • 18:00 Spørgerunde og opsamling
  • 18:15 Rundvisning i små grupper i Kedelhuset
  • 19:30 Mad & drikke i J.C. Jacobsens Have

Denne begivenhed er gratis, men kræver tilmelding for at sikre pladser og forfriskninger til alle.

Optagelse på aftenen

Til eventet vil Dansehallerne optage videomateriale til brug af promovering af det professionelle medlemsskab hos Dansehallerne. Formålet er at fange de aktiviteter, som indgår i det professionelle medlemskab hos Dansehallerne, og samtidig indfange det fællesskab, som medlemsskabet skaber.
Videomaterialet vil ikke blive solgt til nogen tredjeparter, med mindre folk, som kan identificeres i videoen, godkender dette.

Kunstner

Dansehallerne

Titel

Fejring af Kedelhuset x Sommerafslutning

Type

Socialt event

Dato

15.6.2022, 17:00

Varighed

4 timer

Venue

Carlsberg Byens Showroom, Ny Carlsberg Vej 140, 1760 København