DANSEhallerne tilbyder en lang række danseaktiviteter for børn og unge, både i deres fritid, i børnehaven/skolen og sammen med familien.
Dans er sjovt, fysisk udfordrende og en fantastisk måde at udtrykke sig på og være sammen med andre i et dansende fællesskab. I DANSEhallerne har vi fokus på dans, som udfordrer børn og unges skabende virksomhed.
DANSEhallerne inviterer jer ind i de flotte studier og scener, som huset rummer og forsøger så vidt mulig at skabe bro til husets professionelle dansemiljø. Vores aktiviteter varetages derfor af professionelle moderne dansere og koreografer.
I DANSEhallerne præsenteres der dans for alle aldre. Der tilbydes bl.a. dans for de 2- årige, der med far eller mor gerne vil bevæge sig sammen, eller for de lidt ældre, som vil gå til dans en gang om ugen. Der findes også tilbud til de unge skrappe dansetalenter, der arbejder med professionelle dansere og koreografer og skaber forestillinger sammen.
DANSEhallerne tilbyder undervisning både her i huset eller ude på skoler og i institutioner, som har lyst til at kaste sig ud i dansen. Der findes mange gode erfaringer med danseforløb af både kortere og længere tid.
I DANSEhallerne findes konsulenter, der kan hjælpe dig med at finde lige netop det tilbud, der passer bedst.
Klik ind på de enkelte tilbud og læs mere.
• Dansende lørdage (2-4 år) – dans med mor og far
• Dansevæksthuset (12-18 år) – talenthold
• Juniorkompagniet (14-18 år) – talenthold /forestillingsgruppe
• Dans i skolen – skoleprojekt i Københavns Kommune
• Dans for Børn – danseforløb som kommer rundt i hele landet
• Danseballaden – et sommerferieprojekt
• Danseforestillinger for børn og unge og skoleforestillinger
• Erfaringer med andre danseprojekter
• Dansekonsulenterne – vejledning om dans
• Ung Dansescene