Bookmark and Share
Spanske La Macana
Pole-solo af Ninna Steen
Franskmanden Olivier Dubois
Fra Helle Bach´s nye dansefilm WRONG!
Foto: Michael Staal Dinesen
 

3 DAGES DANSEFESTIVAL

8. - 10. oktober 2010 / Fre+lør kl. 18 / søn kl. 12
Dansescenen / Granhøj Dans / Stuart Lynch / Steen Koerner / Ninna Steen / La Macana / Olivier Dubois / Silvia Gribaudi / Helle Bach / Lars Dahl m.fl.
kr. 210,- / ung kr. 140,- / Køb billetter



THE BIG INTENSIVE
Festival med dans på fransk, spansk, italiensk og dansk


Toner af Leonard Cohen i Reumertnomineret dansekoncert af Granhøj Dans /

Androgyn himmelstræbende pole-solo af multikunstner og performer Ninna Steen /

Nyt værk med cello af electric boogie mesteren Steen Koerner
+ dans på fransk, spansk, italiensk - og på film...

Dansescenen i Dansehallerne slår 8.-10. oktober dørene op for en dansefestival med et vidtfavnende stemningsfuldt program, hvor publikum vil blive ført rundt i huset til store og små værker, site-specific forestillinger og dansefilm.


Et væld af spændende kunstnere fra ind- og udland præsenterer en blanding af helt nye kortere værker, udenlandske vinderforestillinger fra den europæiske konkurrence Aerowaves – og ikke mindst den Reumertnomineret og anmelderroste forestilling DANCE ME TO THE END OF LOVE af Granhøj Dans.

 


De danske
Palle Granhøj er selv tilbage på scenen i DANCE ME TO THE END OF LOVE efter 17 års fravær.

10 performere/musikere er sammen med Palle Granhøj på scenen til tonerne af Leonard Cohens melankolske musikalske univers.

Forestillingen havde premiere i foråret 2010 i Århus – og anmelderne skrev ord som

”Palle Granhøj danser med Leonard Cohen, så sorgen og vildskaben slikker skønheds-flammer op af DANCE ME TO THE END OF LOVE”.

Forestillingen blev Reumertnomineret som en af årets danseforestillinger.

Lynch Company ved Stuart Lynch byder på en håndfuld stærke kvinder; Charlotte Munck, Tiziana Fracchiolla, Wubkje Kuindersma m.fl. i et værk om sprog, magt og seksualitet.


Electric Boggie mesteren Steen Koerner er tilbage i Dansehallerne efter succesen sidste sæson med forestilling MENNESKEROBOT – nu med et nyt kort værk med cello og smoking!


Performer og multikunstner Ninna Steen har to små værker med til The Big Intensive – en androgyn himmelstræbende pole-solo - og en reb-duet med yndefuldt svævende fald og monstrøs forvandling.


De to koreografer og dansere Helle Bach og Lars Dahl Pedersen har begge skabt en ny dansefilm specielt til festivalen. Helle Bach zoomer med WRONG! ind på et mislykket forsøg på at give omverdenen, hvad den vil have! Lars Dahl Pedersen føre publikum ind i en drømmende rejse af menneskelige tilstande.


Fransk, spansk og italiensk
Det starter med en charmerende prins og ender med en mand i hvide underbukser, når franskmanden Olivier Dubois viser sin finurlige solo. En fængende site-specific duet vises af spanske La Macana – og en hysterisk morsom solo om en kvindes skift fra ynde til husmor er det italienske bidrag til festivalen af Silvia Gribaudi.
Fælles for de tre værker er, at de alle er blandt de nyeste vindere af Aerowaves, en europæisk koreografkonkurrence, der afholdes årligt i London.

 


Festivaldagene
Fredag 8. og lørdag 9. oktober kan publikum opleve alle værkerne i et helaftensprogram, hvor tæppet går kl. 18 og den sidste forestilling afrunder aftenen ca. kl. 23.
Inden aftenens program starter, er der mulighed for at købe fyraftenscocktails i Café og Bistro ELEFANTEN i Dansehallernes foyer – og ind imellem danseoplevelserne kan man også nyde sin aftensmad i samme café, der særligt de to dage har et `festival-måltid´på menuen.


Søndag 10. oktober vises forestillingerne i et eftermiddagsprogram, der begynder kl. 12 - og i løbet af dagen er der mulighed for at forsyne sig med festival-kaffe&kage hos caféen.


Guider vil undervejs alle dagene sørge for at publikum bliver ledt rundt i programmet.


NB! Fyraftenscocktails / festival-måltid / brunch / kage&kaffe købes særskilt hos Café og Bistro ELEFANTEN på de enkelte spilledage.

 

 

The Big Intensive er støttet af: Scenekunstudvalget, Augustinus Fonden, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond

Dansehallerne    •    Pasteursvej 14-24    •   DK-1778 København V
Trænings, produktions- og rådgivningscenter.
www.dansenshus.dk
 
Scene for moderne dans og fysisk teater
www.dansescenen.dk
 
Dansk internationalt dansekompagni
ledet af Tim Rushton
www.danskdanseteater.dk